Formandskandidaterne

Tina Boss Dideriksen - 27 år - København K
Uddannelse/arbejde:
Jeg arbejder som kontorassistent hos Tolketid ApS
Hvorfor vil du gerne stille op til DDU bestyrelsen?
Jeg stiller op som formand, fordi jeg føler at jeg efter et år som bestyrelsesmedlem hos DDU har savnet at der var en der kunne være beslutsom og føre DDU ud på den rette vej og kunne tage hårde beslutninger.
Jeg brænder for at gøre en forskel for DDU og jeg kan godt lide at sidde i bestyrelsen og udføre forskellige udfordringer og hjælpe medlemmerne med at nå vores arbejdsvisioner og mål.
Hvad er dine mærkesager?
Lige nu er jeg DDU repræsentant hos DNUR og jeg brænder meget for arbejdet. Derfor vil jeg fokusere på det nordiske samarbejde, eftersom vi de næste 4 år har værtskabet for DNUR og det er et stort ansvar og stort arbejde, hvilket jeg gerne vil give et godt og robust start så det kan køre godt de næste 4 år, hvor vi kæmper for forskellige rettigheder for de nordiske døve unge.
Jeg vil også fokusere på synliggørelse for dansk tegnsprog, da jeg som mange andre mener at det er vigtigt at dansk tegnsprog anerkendes, hvilket giver os en følelse for at samfundet anerkender os som mennesker.
Det giver desuden også flere muligheder for at opnå bedre dialog med deCIbel fx - Der har været mange forskninger der påviser at børn med CI eller uden, der bruger tegnsprog får bedre sprogforståelse og udvikler talesproget bedre end dem uden. Hvorfor forbyde tegnsprog?
Hvilken forskel vil du gøre for DDU?
Jeg vil være en talerør for de unge døve her i Danmark - hvorend de bosætter sig. Sammen står vi stærkere, så kom gerne med jeres meninger og forslag, så sammen kan vi gøre en forskel.
Er der noget ved DDU, som du gerne vil lave om? Og er der noget ved DDU som du gerne vil bevare?
Jeg synes at DDU kører godt lige nu. Det eneste jeg gerne vil lave om er eksistens af ungdomsklubber i Jylland. Det føltes som om der mangler engagement til at tage ungdomsklub i Jylland alvorligt, der er mange der gerne vil have arrangementer derover.
DDU kæmper med at arrangere foredrag derover, men så kommer ingen. Det er vildt ærgerligt da vi i det sidste år har fokuseret meget på de jyske ungdomsklubber og kæmpet med at holde dem kørende - men så er der ingen der bakker op på det.
Vi kan ikke gøre alt alene, medlemmerne fra Jylland skal hjælpe os.
Hvad er dine tidligere erfaringer med frivilligs/froeningslivet?
Har mange frivilligsarbejde i mit liv, såsom at sidde i DDU bestyrelse, været leder til forskellige lejre under DDU osv. Jeg vil lige understrege at man aldrig kan lave for meget frivilligt arbejde.
Bestyrelseskandidaterne

Karoline Kjærskov - 22 år - København NV
Uddannelse/arbejde:
Jeg studerer på andet og næstsidste år på Vestegnen HF & VUC.
Hvorfor vil du gerne stille op til DDU bestyrelsen?
Jeg har været elevrådsforkvinde på Nyborgskolen og derfor også i skolebestyrelsen, hvor jeg slog i bordet og ville have vandpibe og knallert legaliseret, men lykkedes ikke. Det var små sjove ting, det handlede om dengang. Men jeg begyndte så i Tegnbuens bestyrelse i 2012. Jeg glædede mig til at starte endnu et foreningsarbejde, men vi havde ikke ting at diskutere. Det var ikke ligeså udfordrende, spændende og dynamisk som jeg først havde forestillet mig. Jeg er selv et aktivt DDU-medlem, der deltager i de fleste DDU-arrangementer og der er masser af dynamik, diskussioner med mere, så hvorfor ikke være en del af selve bestyrelsen?
Hvad er dine mærkesager? Er der noget ved DDU, som du gerne vil lave om? Og er der noget ved DDU som du gerne vil bevare?
Mærkesager? Jeg har mange! For eksempel har jeg haft den følelse af at DDU kun består af københavnere, selvom DDU rent faktisk er landsdækkende, men.. Jeg ser sjældent jydere i København og omvendt. Dette må laves om. Jeg er selv en studerende og ved, efter et par omveje, at uddannelse er utrolig vigtig, der gør os robuste til den virkelige verden. Der har været meget fokus på uddannelse, men hvad med unge døve, der allerede er ude på arbejdsmarkedet? Ved de, at de har ret til AF-tolk? Jeg synes, at det er vigtigt, at disse får mulighed for at blive klog på sine egne rettigheder som både et menneske og en arbejder. Mht. tværgående samarbejde er DDU i kontakt med for eksempel SUMH, men jeg føler mere for at komme i samarbejde med deCIbel, da de har børn, unge og voksne med høretab. For det første fordi så ved de, at der er en anden "type" verden end den, de lever/har levet i, så de ikke ser deres nedsættende høretab som verdens undergang. Det er en slags synliggørelse af tegnsprog uden at være politisk. For det andet så får DDU også gennemført alle de lejre for børn og unge. Det er ærgerligt, at DDU's yngre medlemmer må stå alene tilbage i sommerferier, fordi den lejr, de havde tilmeldt sig, blev aflyst på grund af for få tilmeldinger.
Så mine mærkesager er;
1) Jylland.
2) Unge på arbejdsmarkedet.
3) Mere tværgående samarbejde.
Hvilken forskel vil du gøre for DDU?
Jeg er opvokset med snak ved aftensmadsbordet. I min familie diskuterer vi mange ting, der gør at jeg har nogle holdninger og ved hvordan jeg skal tage stilling til ting, der dukker op. Fordi jeg har holdninger, betyder det ikke, at jeg ikke er til at rokke. Jeg møder dagligt mennesker, der giver mig nye synspunkter. Jeg kan bidrage med mine gode skriftlige formuleringsevner, mine gode holdninger (der forhåbentligt kommer til at ændre sig) og et godt humør. Jeg er optimistisk, positiv og har noget mellem ørene.

Andreas Kronlund - 23 år - Børkop (Snart KBH)
Uddannelse/arbejde:
Mediegrafiker studerende, er færdig til sommer og fortsætter, hvis alt går efter planen, uddannelse i Kbh.
Hvorfor vil du gerne stille op til DDU bestyrelsen?
Jeg vil gerne gøre noget godt for unge døve i hele Danmark. Jeg vil gerne udfordre mig selv og arbejde for at forbedre døves vilkår, gøre en forskel for os alle sammen.
Hvad er dine mærkesager?
Tolkeområdet. Jeg oplever, at den nye tegnsprogstolkeuddannelse virker til at være på et lavere niveau, måske pga at timetallet er faldet. Jeg synes, man skal øge timetallet i undervisning i tegnsprog. - Det vil bevirke mindre frustration for tolken og for brugeren, når de er ude at løse en opgave for os. Måske skulle man lave en tegnsprogscafe, der kunne medvirke til at løfte niveauet.
På medieområdet kunne jeg godt tænke mig, at DDU blev lidt mere synlig, måske via annoncer i blade, hvor hørende også er målgruppen. Man kunne lave flyers for at vække interesse og formidle ud, hvem og hvad DDU er for et forbund.
Jeg er også interesseret i kultur og vil gerne være med til at arrangere forskellige events, der kunne være sjove og interessante for os unge mennesker.
Hvilken forskel vil du gøre for DDU?
Jeg vil gerne hjælpe til med at finde løsninger, der hvor vi møder forskellige udfordringer fx i vores forskellige uddannelser.
Er der noget ved DDU, som du gerne vil lave om? Og er der noget ved DDU som du gerne vil bevare?
Vi skal huske Jylland! DDU er ikke KUN for københavnere, men også for folket i Jylland og på Fyn . Jeg vil gerne lave små arrangementer fx foredrag i Jylland eller måske via skype, så alle i landet har mulighed for at følge med. Og DDU`s gode blad, og det store frivillige arbejde.
Hvad er dine tidligere erfaringer med frivilligs/froeningslivet?
Jeg har ingen erfaring med foreningslivet, men skal deltage som frivillig i seksualweekenden.

Kristina Stackelies – 26 år – Vejle
Uddannelse/arbejde:
Jeg studerer som pædagog i Kolding og er færdig om 2 år. Jeg er lige nu i praktik i en vuggestue frem til 31 juli 2014. Jeg vil gerne arbejde indenfor mennesker med handicap i fremtiden.
Hvorfor vil du gerne stille op til DDU bestyrelsen?
Jeg har både siddet i Globen Ungdom (2år) og 3U (1år), hvor der ikke rigtig har været liv i disse ungdomsklubber, hvilket ærgrer mig rigtigt meget, for det er noget, jeg savner – at være social med ligestillende på tegnsprog. Jeg har tænkt rigtig længe på at stille op til bestyrelsen og det gør jeg så nu, fordi jeg synes, der mangler fokus på Jylland bl.a. ungdomsklubber. Når der ikke er en velfungerende klub i Jylland, bliver døve ensomme og ikke kan få de samme vilkår som hørende, hvilket der mangler i Jylland. Det vil jeg gerne lave om på, så derfor stiller jeg op.
Hvad er dine mærkesager? Er der noget ved DDU som du gerne vil lave om? Og er der noget ved DDU som du gerne vil bevare?
Jeg har 3 mærkesager som jeg vil prioritere højt, hvis jeg bliver valgt.
1) Jylland: De små arrangementer/begivenheder som bliver holdt i København, skal der også holdes i Jylland, så jyderne ikke behøver at tage den lange vej hver gang. Der skal stadigvæk holde fast i de store arrangementer f.eks. weekendophold, hvor alle døve samles et sted. Der skal være mere samarbejde mellem Jylland og København, og det kan lade sig gøre over Skype. DDU er ikke populær/kendt i Jylland, og det skal vi lave om på, så jyderne har lige så meget viden om DDU som københavnerne. Jeg tænker, det vil måske være en god idé at have et arbejdsområde eller kontor, hvor man også kan henvende sig i Jylland som man kan i København.
2) Uddannelse- og arbejdsområdet: Der skal være mere viden om hvilke rettigheder og muligheder, man har som døv. Der er stadigvæk fordomme i hørende verden, om døve kan uddanne sig eller arbejde og alle de der hv-spørgsmål. Man som døv kan (nemt) føle sig udenfor i klassen eller arbejdsplads, og det skal der gøre noget ved. Jeg tænker på samarbejde med Slipfordommene og komme ud på uddannelse- og arbejdssteder og fortæller om hvordan det er at have en døv i klassen eller arbejdet i stedet for det er tolk, der gør det. DDU samarbejder med en uddannelsesvejleder i København, hvor der bliver arrangeret en gang om måneden (tror jeg), hvilket også vil være godt i Jylland.
Jeg oplever forhindring og ensomhed på studie og arbejdsplads, fordi der bliver fokuseret for meget på min hørelse og ikke på hvad jeg kan, og det kan være trættende, men også sårende. Der er mange måder at kommunikere på, og det skal vi fokusere mere på og fortælle hørende hvad der er af muligheder, så de ikke holder sig tilbage, fordi de er uvidende.
Et citat som jeg selv har skrevet.
„Se ikke døvhed som en forhindring, men som en udfordring og en mulighed“
3) Tegnsprog: Der skal stadigvæk ’reklamere’ for tegnsprog, altså synliggøre tegnsprog i forskellige byer, hvor der er døve. Jeg tænker noget med en side på Facebook eller en hjemmeside, hvor der er nogle døve, der udnytter deres talent ved at synge, danse eller noget tredje, så hørende kan se, at døve kan lige så meget som dem.
Hvilken forskel vil du gøre for DDU?
DDU bliver endnu bedre og populær, hvis jeg sidder i bestyrelsen og fokuserer på Jylland, så DDU bliver en landsdækkende ungdomsorganisation. Jeg siger min mening og jeg er til at diskutere med. Jeg ser optimistisk på tingene og kæmper for mine sager indtil der ikke er mere at gøre. Og desuden er jeg fra Jylland, hvilket DDU har brug for, og det gør en forskel ;-)

Kristian Honoré - 24 år - København S
Uddannelse/arbejde:
Under uddannelse til kontorfunktionær med administration som speciale. Er færdiguddannet i starten af september 2014 og min lærepladsaftalen afsluttes december 2014.
Hvorfor vil du gerne genopstille op til DDU bestyrelsen? Hvad er dine mærkesager? Hvilken forskel vil du gøre for DDU?
Jeg blev valgt som suppleant i generalforsamling 2013 og overtog bestyrelsespost efter Nanna Søltoft.
Jeg vil gerne genopstille til DDU bestyrelsen fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel for danske døve unge studerende, også dem som allerede er på arbejdsmarked, og forbedre vores levevilkår.
En af mine mærkesager fra sidste generalforsamling var blandet andet et tættere tværgående sammenarbejdet med andre handicaporganistrationer for unge mennesker. Jeg fik sammen med et andet bestyrelsesmedlem, gennemført møder med Foreningen Dansk DøvBlind Ungdomsudvalget. VI fik i fællesskabet et ide til at arrangere en fællesweekend for FDDB og DDU i 2015
Jeg vil derfor forsætte med at arbejde videre på vores relation med FDDB Ungdomsudvalget samt arbejde videre med at opstarter sammenarbejdet med andre organistrationer.
Større politisk fokus var også en af mine mærkesager, for eksempel politisk workshop her i efterårs kommunevalget, som blev gennemført med stort succes.
Selv om anerkendelse af tegnsprog er ved at blive anderkendt, så skal vi ikke sidde på laurbærblade men forsætte med at kæmpe med at forbedre vores vilkår.
Høreforeningen har fået en ny formand(kvinde) som åbent har sagt at hun gerne vil sammenarbejde med Dansk Døves Landsforbund. Med en formand, der er meget mere åbnet i eventuelle sammenarbejdet giver os en mulighed for at skabe en god relation med dem.
Sammen står vi stærktest selv om DDU og Høreforening har to forskelligt grundlag. Vi kan især benytte sammenarbejdet i medieområdet og tolkeområdet som f.eks. tolk på uddannelse – ikke kun tegnsprogstolke men også skrivetolke for hørehæmmet.
Derfor er det især en god ide at vi sammenarbejder med Høreforening for dermed står vi stærkest sammen og bedre kan kæmpe sammen om fælles mærkesager.
Som bestyrelsesmedlem er jeg dybt interesseret at bevare de nuværende ungdomsklubber og hjælpe til at skabe flere ungdomsklubber – især i Jylland.
Jeg har selv en ide til en klub – med adresse i Handicaporganistrationernes Hus, Høje Taastrup. En klub hvor døve med ekstra handicap for både unge og ældre. Grunden til at jeg vælge at oprette i Høje Taastrup, er så vi har en regional klub på Sjælland og dermed sikre os for tilskuddet fra Dansk Ungdoms Fælledsråd.
Derfor vil jeg gerne se muligheder for at oprette en ungdomsklub på Sjælland.
Mine mærkesager er således:
- Tværgående sammenarbejdet med andre organistrationer
- Bevare nuværende ungdomsklubber og skabe flere
- Se på muligheder for at skabe en ungdomsklub på Sjælland
- Større fokus på unge døve på arbejdsmarked
Er der noget ved DDU, som du gerne vil lave om? Og er der noget ved DDU som du gerne vil bevare?
Da jeg er på arbejdsmarked har jeg savnet et større fokus på unge der allerede er i arbejdsmarked – vi har kun fokuseret på dem under uddannelse.
Derfor ønsker jeg også at vi også skal fokuseret på denne gruppe unge ved at tilbyde forskellige kursuser f.eks. om man skal skrive ”døv” på sin CV eller ej.
Hvad er dine tidligere erfaringer med frivilligs/froeningslivet?
Ud over at sidde som suppleant i marts 2013 – september 2013 og som bestyrelsesmedlem i september 2013 – april 2013 har jeg også været suppleant i DDU bestyrelsen i perioden 2009 til 2011.
I 2011 – 2013 har jeg været kasseret for en lokal politisk afdeling på amager samt i en kort periode som kasseren i Københavns Fødevarefælledskabet.
Fra august 2013 og til nu har jeg været spejderleder for en dejlig gruppe sporjægerne på spejderklubben 3. Vesterbro Vildgæssene på Frederiksberg.
Ud over det har jeg altid hjulpet til i DDU og DDL siden 2009 som frivilligt.
Så jeg har en masse erfaring at trække på fra min frivilliges- og foreningsliv.

Victor G. Thystrup - 23 år - Kongens Lyngby
Uddannelse/arbejde:
Bachelor i arkitektur. Studerer civilingeniør i DTU.
Hvorfor vil du gerne stille op til DDU bestyrelsen?
Der trænger til en, der kommer med et anderledes syn på sagerne. Indimellem er der for meget fokus på at beskytte døve, ikke på at sørge for, at døve er med i samfundet. Det burde handle om, at døve får lige vilkår som de andre. Her tænker jeg primær på uddannelse og mulighed for job. Jeg kan derfor komme med ny luft til bestyrelsen, så der kan gøre anderledes og bedre.
Hvad er dine mærkesager?
Jeg interesser mig for de døves mulighed for at gennemføre uddannelse. Her er det ikke kun om at studere, men også at være sammen med alle og have det sjovt. Det er utroligt vigtigt, at døve og hørende kan tale sammen og blive venner, så netværket bliver større og studielivet mere sjovt. Det kræver et studiemiljø, der har ressource og viden nok at inkludere døve. Udover uddannelse er det klart også vigtigt, at døve får god mulighed for et job, så man kan klare sig selv.
Jeg interesser mig også for en bedre tilgængelighed for døve, primær på digital platform, men også i samfundet. Endvidere skal DDU være bedre til at informere om døves vilkår, således folk kan nemt slå op i oplysning og læse om, hvordan man kan forholde sig til en døve.
Kort sagt: Vi skal ikke opleve forhindring, når vi vil ud i den store verden!
Hvilken forskel vil du gøre for DDU?
Jeg kan komme med et nyt syn på sagerne, så DDU ikke behøves kørt på den sædvane og samme måde som hidtil. Jeg er ikke bange for at stille spørgsmål ved en sag og jeg kan diskutere om alt. Det er utroligt vigtig at træffe beslutning på det rette grundlag til bedst for alle og at alle er tryg ved DDU. Med min kompetence kan jeg nemt bidrage til bestyrelsesarbejdet, primær indenfor uddannelsesområdet, men også mange andre områder.
Hvad er dine tidligere erfaringer med frivilligs/froeningslivet?
I mange år har jeg udført bestyrelsesarbejde for Døvania og nu også for DTU Volley. Før det var jeg elevrådsformand i Skolen på Kastelsvej. Jeg har også haft flere frivilligt arbejder.